Tirsdag den 1. Marts 2005
Flere tosprogede elever på Værebro skole
- Omkring halvdelen af de elever der starter i børnehaveklasse på Værebro
skole efter
- sommerferien, er to-sprogede.
- Skolen har i mange år haft en aftale med Bagsværd skole om at fordele de
tosprogede elever, så Bagsværd især tager imod de tyrkiske og kurdiske elever,
mens Værebro primært har
- pakistanske elever.
- Men det frie skolevalg har betydet, at især mange kurdiske forældre nu
vælger Værebro skole:
- "Vi har hidtil haft ca. 1/3 tosprogede elever, nu kan vi se, at vi nærmer
os 50%. Og vi vil utrolig gerne bevare den 1/3. Det synes vi, er et rimeligt
godt mål for, hvad der skal være af tosprogede elever på en skole", siger
Jakob Kaufmann, inspektør på Værebro skole som i år generelt har oplevet stor
søgning fra distriktet.
Truende mand væk fra gaden
- Gladsaxe politi har nu fået fat på den mand, der to gange har truet med at
sprætte en kvindes lille hund op, hvis ikke han fik nogle penge.
- Første gang for en måneds tid siden, og siden har han forsøgt sig en gang
til.
- Manden er begge gange nået at stikke af, inden politiet er nået frem.
- Men søndag formiddag fik kvinden øje på manden ved Buddinge station, og en
patrulje var hurtigt fremme og fik ham anholdt.
DF: Klubber skal ikke lave opsøgende arbejde
- Det er ikke fritids- og ungdomsklubbernes opgave at lave opsøgende og
forebyggende arbejde i lokalområdet. Det mener i hvert fald dansk folkeparti.
- Som tidligere fortalt i Nyhedsmagasinet, så er samtlige fritids- og
ungdomsklubber i Gladsaxe fremover forpligtet til at gøre en særlig indsats
overfor især socialt belastede og
- kriminalitetstruede unge, og i det kommunale budget er der i år afsat
yderligere 300.000
- kroner til det arbejde. Men den beslutning er dansk folkeparti bestemt
ikke enig i:
- "Der er nogle ting, som måske kunne være relevante. Hvor man fortæller
unge om alkohol, narko og andet. Men ellers er resten af projekterne jo kun en
videreførelse af, hvad vi før har set af pladderpædagogik, som ikke hjælper
nogle steder. Gadeaktion Gladsaxe osv. Vi synes, vores ungdomsklubber skal
koncentrere sig om det, der foregår i klubben og ikke al mulig andet. Vi har
så mange tilbud til de unge i Gladsaxe, så der burde være rigeligt til alle",
siger Kristian Niebuhr, medlem af børne- og undervisningsudvalget for dansk
folkeparti.
Prøveløsladt tilbage i fængsel
- Fem års karantæne fra bodegaen Toppen i Søborg og en varetægtsfængsling
med sigtelser for vold mod en taxachauffør og utilbørlig opførsel overfor
politiet.
- Sådan lød det umiddelbare regnestykke for en 33-årig mand fra København
efter weekendens udskejelser.
- Manden er såmænd lige blevet prøveløsladt efter en voldsdom tilbage i
april, også fra Gladsaxe.
- Løsladelsen fejrede han så sammen med et par venner. Først med at gå
overgevind med råben og skrigen på bodegaen. Siden i taxaen, hvor chaufføren
tillige blev slået. Og til sidst råbte han også fornærmeligheder mod de
politifolk, der var blevet tilkaldt.
- Så meget for den prøveløsladelse.
Elev fra Bagsværd i matematik-top
- En elev fra 3. g på Gladsaxe gymnasium er blandt vinderne i årets Georg
Mohr-konkurrence.
- Eske Sparsø fra skolens 3. u kom ind på en 5. plads i den svære
matematiske konkurrence, opkaldt efter den danske filosof og matematiker Georg
Mohr.
- I dag er der præmieoverrækkelse på institut for matematik på Københavns
universitet, hvor Eske Sparsø i øvrigt sammen med 18 andre vindere har
deltaget i et særligt vinderseminar siden i søndags.
- Internationalt er der for den lokale student in spe mulighed for at komme
med til den prestigefyldte Matematik-OL.