Onsdag den 30. Marts 2005
Hullede fodboldbaner i Høje Gladsaxe
- Den lokale idrætsforening i Høje Gladsaxe har i flere år konstant spillet
på udebane.
- Fodboldbanerne bag Høje Gladsaxe er nemlig så fulde af huller, at det er
uforsvarligt at spille på dem, fortæller ungdomsformand Janne Skoubo:
- "Banerne de er simpelthen undermineret af mosegrise. Og det er både de
store og små baner, faktisk alle baner bag Høje Gladsaxe. Og det betyder jo,
at spillerne er nødt til at spille på Gladsaxe-Heros baner. Så der går vi over
og træner og vi spiller vores kampe derovre. Vi har prøvet at kontakte
kommunen, for at få dem til at gøre noget ved vores egne baner, fordi vi
mener, det betyder meget både for trænerne og for spillerne, at vi kan være på
vores egne baner. Det gør det mere besværligt, at skulle over på den anden
side af gaden bare for at træne. Så kommunen har lovet af komme med noget
jord, som vi så skal prøve at fylde ud med. Det er noget, vi selv kommer til
at gøre. Om det bliver bedre, ved jeg ikke", siger Janne Skoubo,
ungdomsformand i Høje Gladsaxe idrætsforening.
Mistanke om hvidvask
- Bedrageriafdelingen ved Gladsaxe politi efterforsker i øjeblikket en sag
om mulig hvidvask af penge.
- For nogle uger siden blev der indsat 50.000 kroner på en konto i en større
bank i
- politikredsen. Beløbet blev sat ind på vegne af en mand, som bor i
Nigeria, men nogle få dage senere blev en del af beløbet, 15.000 kroner, hævet
igen, denne gang i en filial på
- Frederiksberg og denne gang af en helt tredje person.
- Det vakte mistanke i banken, som nu har anmeldt sagen til politiet.
Rift om elsparometre
- Flere gladsaxeborgere er lige nu godt på vej til at spare på strømmen.
- De har nemlig været en tur forbi det grønne idécenter, hvor de har lånt et
såkaldt
- elsparometer:
- "Gennem et stykke tid har vi haft en elspare-udstilling i Grønt Idécenter.
Og der har været mange borgere forbi og de har måske også fået en eller anden
aha-oplevelse. En af måderne at få den på har været at låne et elsparometer,
og det har der faktisk været ret stor succes med. Der er mange elsparometre
ude hos borgerne i øjeblikket", fortæller Jesper Bjerring Larsen, Gladsaxes
grønne guide.
- Det er stadig muligt, et stykke tid endnu, at låne et elspareometer i
grønt idécenter på
- rådhuspladsen.
Reumertnomineringer til Gladsaxe
- Gladsaxe Teater må tage til takke med en enkelt nominering, når Danmarks
største scenepris, Årets Reumert, uddeles i næste måned.
- Til gengæld er teatret nomineret i kategorien "årets kvindelige
hovedrolle", og det er Karen Lise Mynster der er nomineret for sin
- præstation i det store kvindedrama "Medea". Her spillede hun titelrollen
som kvinden, der tager grusom hævn, da hun opdager at hendes mand vil forlade
hende og deres børn til fordel for en anden kvinde.
- "Medea" spillede på Gladsaxe Teater sidste efterår, og Karen Lise Mynster
sagde dengang om rollen som Medea:
- "For mig har det været meget vigtigt at finde ud af, hvad er det, den
tekst kan i dag og prøve at få teksten til at lyse i mig, så det er teksten
der fortæller, viser vejen, kan man sige".
- Teatrets "lillesøster", Das Beckværk", er også nomineret til en Reumert i
kategorien "årets lille, store forestilling" for stykket "Den sidste
europæer".
- Om der er priser på vej til Gladsaxe vil vise sig den 24. april, hvor der
er prisuddeling på Det kongelige teater.