En verdensmester og en vaskeægte ildsjæl blev i går aftes hædret med Gladsaxe byråds idrætspriser.

Bo Brask Helleberg fra Bagsværd Roklub vandt i år verdensmesterskabet i letvægts toer uden styrmand sammen med Thomas Ebert. Det var Bo Hellebergs 4. verdensmesterskab. Og for den præstation blev han i går tildelt Gladsaxe Idrætspris, en ære der også tilfaldt Bagsværd-roeren for to år siden. Idrætsprisen bliver formentlig også en af de sidste priser til Bo Brask Helleberg, der nu stopper som toproer efter et på flere måder helt specielt år:

"Det har været vores sidste år, min makker Thomas Ebert og jeg, det besluttede vi allerede inden året startede. Vi har ikke været med i Danmarks Rocenter, og derfor har vi klaret os meget selv i år, og vi har faktisk kun klaret os i kraft af vores klubber. Bagsværd Roklub har støttet mig helt utroligt meget i år, økonomisk og mentalt med opbakning. Så det har været rigtigt dejligt at have Bagsværd Roklub i ryggen her, det er jeg meget glad for".

Årets idrætslederpris gik Berit Tromborg, formand for Gladsaxe Skøjteløber-forening, som hun har været med til at udvikle til en af landets førende kunstskøjteklubber.

Berit Tromborg fik idrætslederprisen for sit store engagement og sin fornyende indstilling til foreningsarbejdet:

"Ja man må sige jeg brænder for sporten. Jeg har selv været medlem af klubben som 12 13-årig og nogle år frem. Og dengang drømte man jo ikke om, at man pludselig skulle stå her hverken som formand eller som modtager af idrætsprisen. Men sporten i det hele taget, det er det, der driver mig i det daglige".

Idrætspriserne blev uddelt i går aftes, hvor Gladsaxe byråd havde inviteret 151 af Gladsaxes dygtigste sportsfolk til idrætsmodtagelse på rådhuset.

Med det nye byråds tiltræden til januar kommer der også et nyt kulturudvalg på banen.

Konstitueringsaftalen har maget det således, at den konservative Lars Abel kommer til at besætte formandsposten for det syv mand store udvalg.

(hør interview i lydudgaven)

Gladsaxes skolebørn skal være bedre. Derfor er kommunen i øjeblikket i gang med at udarbejde en ny skolepolitik, og i udkastet kan man blandt andet læse, at der skal sættes særlig fokus på løbende evalueringer og dokumentation af resultaterne. Men udspillet gør lærerne nervøse, for de frygter, at den nye skolepolitik kommer til at betyde mindre tid til børnene. Næstformand i Gladsaxe Lærerforening, Poul Hansen: "Vi kan som lærere godt være nervøse for at vores arbejde kommer til at handle meget om at klikke skemaer ind på vores computere, udfylde og dokumentere, og mindre på det interessante i undervisningen nemlig hvad eleverne lærer, hvordan de lærer det og hvordan de trives". Den nye skolepolitik vil blive sendt til høring i maj måned næste år.

Årets juleudstilling på Gladsaxe Hovedbibliotek er netop åbnet, og i år er det sprællemandens historie der fortælles via en bred vifte af figurere. Det er Museet Falsters Minder der har stillet deres samling og viden til rådighed for udstillingen. Museumsinspektør Hanne Christensen fortæller: " En sprællemand er en figur som består af krop og hovedet der er i et stykke, og så er der fire lemmer der kan spjætte og sprælle. Det er faktisk et fransk fænomen, den blev opdaget i en forstad til Paris for 250 år siden, altså i midten af 1700 tallet, så vi er tilbage i rokokotiden. Og formentlig har den i første omgang været tænkt som legetøj. Man kunne få nogle fortrykte ark bare med konturere, og så kunne man selv farvelægge dem. Men der skete det, at det bliver en helt mani fordi de voksne får øje på dem, da man begynder at tegne ansigter af kendte politikker på dem. Så er karikaturen jo skabt, og når det er folk som er alment kendt så er det jo sjovt at trække i snoren.

Så det er det ene at det ligesom kan have politisk brod, det andet er at selv fashionable kunstnere og skræddere osv. fattede interesse for dem, og man lavede dem faktisk så eksklusive og elegante at det blev samlerobjekt for nogle af de førende adelige damer. De solgte deres juveler osv. for at samle de har sprællemænd. Men det tog overhånd, så det blev forbudt at politiet i en 10-årig periode. Så er der ligesom et tomrum indtil begyndelsen at 1800 tallet, hvor vi jo er i en helt tid og hvor det er den begyndende industrialisering der bliver den afgørende faktor. Her får man en enklere trykketeknik og det får man øje på i Tyskland, hvor man i øvrigt har organiseret sin boghandel og layout virksomhed meget kollektivt, med f.eks. at sende ting til hinanden. Så man har fået et stort marked indenfor rækkevidde med enkle midler. Og der begynder man altså at optrykke sprællemænd og man får dem lynhurtigt bredt ud på grund af de her gode kanaler som man har skabt. Og det er det så mere folkelige figurer man griber fat i."

Senere i nyhedsmagasinet kan man hører hvornår og hvordan julemanden holdet sit indtog som sprællemand og om hvad udstillingen i øvrigt byder på.