SFeren Peter Brooker, medlem af Gladsaxe byråd, er nu blevet til Socialdemokraten Petr Brooker.

Det sker i skuffelse over valgresultatet ved det nys overståede kommunalvalg, hvor Peter Brooker nok fik næstflest SF-stemmer, men pga. partilisteopstillingen er to andre kandidater kommet ind i byrådet i stedet.

Proceduren for den opstillingsform er ikke helt demokratisk, mener Peter Brooker. Han har derfor meldt sig ind hos Socialdemokraterne, da han alligevel stort set altid har stemt sammen med dem, som det hedder i en pressemeddelelse fra den tidligere SFer.

Politiets brug af psykologisk støtte stiger. 139 gange rykkede psykologer ud på landets politistationer sidste år og det er en stigning på 50 gange siden 2001. Det viser en opgørelse fra Rigspolitiets Psykologtjeneste. I Gladsaxe Politikreds har man benyttet sig af psykologerne lige siden tilbudet blev oprettet i 1998 og det er vigtigt fordi betjentene ofte er ude for voldsomme hændelser, fortæller Jørgen Kjær, vicepolitiinspektør ved Gladsaxe politi: "Betjentene får psykologiske debriefinger for eksempel efter voldsomme færdselsuheld, situationer hvor de er blevet truet med våben eller efter følelsesbelastende oplevelser hvor der har været børn involveret."

En 43-årig mand fra Søborg er røget direkte i fælden og har indbetalt over 6.000 kroner til en drømmerejse, der ikke eksisterer.

Mandens mindreårige søn hentede for nylig begejstret faderen ind til computeren, hvor der var poppet et skilt op med en meddelelse om, at de var besøgende nr. 1.000.000 og derfor havde vundet en gratis rejse til Florida.

Rejsen var for fire personer i 14 dage med besøg i Disneyland, Kennedy Spacecenter og et firedages krydstogt. Alt sammen gratis. Det eneste familien skulle betale var en lufthavnsskat plus et par andre afgifter på i alt 6.666 danske kroner.

Det oplyste en venlig amerikansk dame, angiveligt fra rejseselskabet Payless Travel.

I sin anmeldelse til Gladsaxe politi siger den 43-årige Søborgenser, at "han lod sig rive med af stemningen" og indbetalte pengene.

Siden har han ikke hørt en lyd fra rejsebureauet, og hver gang han ringer til firmaet, så oplyser en telefonsvarer, at pågældende medarbejder ikke er til stede.

Sagen er anmeldt til bedrageriafdelingen ved Gladsaxe politi, men her kan man ikke gøre meget ved det, siger afdelingens chef, vicekriminalkommissær Henning Nielsen: "Rejsen kan jo for så vidt godt eksistere, og måske er der blot tale om aggressiv markedsføring. Under alle omstændigheder har vi uhyre svært ved at komme til bunds i den slags sager, og vi kan stort set ikke gøre andet end at advare mod fuprejserne".

Hvis børn med anden etnisk baggrund gik til fodbold, boksning eller andre foreningsaktiviteter i samme grad som danske børn ville de blive langt bedre integrerede i samfundet. Det er tankegangen i Høje Gladsaxe hvor man netop har fået 700.000 kroner fra integrationsministeriet til et 2-årigt projekt, der skal få børnene ud i foreningerne. Beboerrådgiver og projektmedarbejder Jannie Møgleaard: "Gennem foreningslivet oplever du lige pludselig, at du kan noget andet end du ellers kan. Du får styrket dine evner og dine muligheder og får større socialt samvær. Du kommer til at se livet på en anden måde, når du har en fast gruppe du hører til". Projektet starter i januar måned og er i første omgang rettet mod de børn og unge som har problemer af forskellig slags, men på sigt håber man også på at få bedre fungerende børn trukket med ind i projektet.

Resultatet af et stort forskningsprojekt om unges livsstil og brug af rusmidler, stiller nu spørgsmålstegn ved effekten af oplysning og kampagner, som hidtil har været de mest traditionelle måder til at forbygge unges risikoadfærd på.

Som en del af projektet fortog man et såkaldt kontrolleret eksperiment i nogle 5. og 6. klasser. I halvdelen af klasserne brugte man en dag til at undervise i sociale overdrivelser, baseret på spørgeskemaer som børnene selv havde udfyldt. Den anden halvdel af klasserne brugte man som kontrolgruppe: "Så er spørgsmålet så hvad der kom ud af det? Hade det nogen effekt sammenlignet med de andre 5. og 6. klasser hvor man ikke har haft denne dag med undervisning i sociale overdrivelser? Og der må man sige, at når man så kigger et år efter, så er der helt klart forskel på de her børn. De er stadig så unge, at de på mange måder ikke er begyndt hverken at ryge eller drikke eller det der er værre endnu, men der er helt klart både holdningsmæssige forskelle. De er mere tilbageholdende i forsøgsklasserne, de mener ikke at en 15-årig skal drikke lige så meget til en fest, som man mener i kontrolklasserne. Af dem der er blevet konfirmeret er der mærkbar færre der har været fulde da de blev konfirmeret. Og der er færre der er begyndt at ryge, der er også færre som skændes med forældrene omkring rygning eller har stjålet cigaretter der hjemme. Der er i det hele taget adfærdsmæssig forskel på de to grupper. Der er også forskel i forhold til overdrivelserne, de er mærkbart mindre. Så det man går ind og påvirker, det er i virkeligheden deres forestilling om andre. Og den påvirkning betyder så at deres adfærd reelt også ændres. Så det er et andet udgangs end mange lidt mere traditionelle måder at gribe forebyggelsesproblematikken an på fordi, da vil man typisk sige at det handler om at oplyse om de risici der nu er. Det er jo ikke tilfældigt at man kalder det risikoadfærd, det er fordi det kan være farligt på en eller anden måde, enten for en selv eller for andre. Og i rigtig mange år har man brugt mange resurser på at oplyse børn om at alkohol kan være farligt, at rygning kan være farligt, at hash kan være farligt, at kriminalitet kan være en dårlig ide fordi man kommer i fængsel osv. Og tilsyneladende, i hvert fald baseret på de undersøgelser der er lavet, så har det ingen effekt i bedste fald, og i værste fald da virker det stik modsat hensigten, at de altså drikker og ryger mere osv."

Fortalte sociolog Anna-Stina Sørensen, der sammen med antropolog Lars Holmberg og professor Flemming Balvig har udført forskningsprojektet. På foranledning af SSP- konsulenterne i Gladsaxe kommer professor Flemming Balvig i aften til Gladsaxe Hovedbibliotek for at holde foredrag om projektets bemærkelsesværdige resultater. Og i dagens udgave af "Den varme stol" fortæller Anna-Stina Sørensen meget mere om det store forskningsprojekt.

Kunstneren Kristian Krøger, der for 21 år siden for første gang udstillede sine farverige malerier på Omsorgscenteret Kildegården, vender nu tilbage. Fra i dag og frem til den 31. januar 2006 kan hans nyere værker ses samme sted: "Jeg udstiller faktisk en blanding af både abstrakt og landskab. Fordi det ligger sådan, at da jeg startede med at udstille for 21 år siden, da var det udelukkende abstrakte billeder jeg udstillede, i mellem tiden da har jeg været tilbage i landskaberne, som jeg helt oprindeligt startede med, fordi jeg er ud af en tradition hvor mange malere i min familie har beskæftiget sig med landskaber. De var Dyrehave-malere, min faster og min far. Men nu søger jeg så tilbage til det abstrakte igen, fordi det alligevel er det mest sublime udtryk. Og det er der hvor kampen er størst for at for at sikre at udtrykket bliver størst. På udstillingen er der kun 20 billeder med, fordi jeg denne gang vælger at lade der være lidt mere luft i mellem billederne."

Der er fernisering på Kristian Krøgers udstilling i dag mellem kl. 14.30 – 15.30 på Omsorgscenteret Kildegården.