Mandag den 17. Oktober 2005
Kiosker fyldt med ulovlige varer
- Ud af syv kiosker i Bagsværd-Søborg-området har de fem enten svindlet med
punktafgiften til staten eller haft ulovlige varer på hylderne, som de nu har
fået påbud om at fjerne.
- Kun to havde altså så rent mel på hylderne, bogstaveligt talt, at tolderne
kunne gå uden at finde noget ulovligt.
- Det afslører told og skats seneste kontrolaktion i det nordsjællandske.
- 40 andre kiosker i området er også blevet tjekket, og i alt beslaglagde
told og skat mere end 58.000 øl og sodavand i engangsemballage og fik blandt
meget andet også fingre i fem kilo vandpibetobak.
- Kioskejerne kan nu se frem til at modtage regninger for den manglende
afgift samt bøder for overtrædelserne, de såkaldte cola-bøder. Desuden skal
forretningerne betale alle de omkostninger, der er forbundet med
beslaglæggelserne.
Miljøugen var en succes
- Kommunens embedsfolk er netop blevet færdige med deres evaluering af
Miljøugen, som for tre uger siden satte miljø og sundhed på dagsordenen. Folk
skulle lære at sortere deres affald, smøre sunde madpakker, spare på strømmen
og køre delebiler, så kommunen kan gøre sig forhåbninger om at nå sit mål om
at blive grøn og bæredygtig. "Pengene er gået til en lang række offentlige
arrangementer, som hovedsageligt har været velbesøgt. På skoler og
daginstitutioner er vores budskaber blevet taget godt imod. Med få undtagelser
har det været en succes", fortæller miljømedarbejder, og tovholder på
projektet, Martin Moneaux. Miljøugen kostede omkring 200.000 kr.
Kons: Efterlyser snarlig afgørelse i fjernvarmesag
- De konservative i Gladsaxe rykker nu for snarlig en afgørelse i sagen om,
hvorvidt der i
- forbindelse med det nye byggeri ved Tv-byen skal betales et
tilslutningsbidrag for fjernvarme eller ej.
- På byrådets møde i september foreslog det konservative folkeparti, at man
ændrer
- afregningsgrundlaget for fjernvarmeleveringen i Gladsaxe kommune, så nye
kunder skal
- betale tilslutningsbidrag. Og ved den lejlighed sagde borgmester Karin
Søjberg Holst,
- socialdemokraterne:
- "Ved miljøudvalgets behandling af sagen om fjernvarmetilslutning var der
så stor usikkerhed om, hvilke tilslutningsvilkår der kunne fastsættes for de
kommende beboere i området, at et flertal af udvalget undlod at stemme. Jeg
har derfor besluttet, at sagen skal genbehandles. Forvaltningen er i gang med
en grundig vurdering af muligheden for, at byrådet kan ændre beslutningen fra
94, så der fastsættes et særskilt tilslutningsbidrag for nye kunder. Jeg
foreslår derfor, at det konservative forslag oversendes til miljøudvalget, så
det kan indgå i udvalgets behandling af sagen i oktober. Og så skulle vi kunne
nå at have det oppe i byrådet i november".
- Henrik Sørensen, det konservative folkeparti:
- "Siden da er der sket det, at mødet i miljøudvalget er blevet aflyst. Så
fra konservativ side er vi oprigtigt talt bange for, at borgmesteren er ved at
sylte vores forslag. Borgmesteren er måske bange for uenighed i sit eget
parti. Og vi må også se det som udtryk for, at hun ønsker, der fortsat skal
være mulighed for, at Sjælsø Gruppen skal kobles gratis på fjernvarmeværket",
mener Henrik Sørensen.
Unge burde spille banko
- De unge burde spille noget mere banko. Det mener formanden for
Propforeningen, Finn Jespersen, der hver torsdag aften arrangerer banko i
kantinen på Mørkhøj skole, og som kan se den ældre generation forsvinde med
tiden, uden at den bliver erstattet af unge kræfter. "Det er en skam, for vi
har det virkelig sjovt, så de burde komme og opleve det", siger han.