Tirsdag den 6. September 2005
Trafikalt kaos i Søborg?
- Planerne om bygningen af nye dagligvarebutikker og andre forretninger på
Søborg Hovedgade i Søborg har bragt glæde blandt de forretningsdrivende og
blandt langt de fleste lokalpolitikere. De ser det nye byggeri som et
tiltrængt løft for handelslivet i Søborg. Men de lokale frygter et trafikalt
kaos i kølvandet på byggeriet. Men det tror Bjarne Rasmussen, venstres
byrådsformand, ikke på vil være tilfældet. Han siger, at der er blevet lavet
en miljøvurdering af de trafikale konsekvenser af byggeriet, og at der ifølge
dem, ikke er anledning til at være bekymret. Lokalplanen, der skal godkendes
før byggeriet kan gå i gang, er netop sendt til høring.
Tricktyve på spil igen
- To kvinder på henholdsvis 81 og 93 år blev lørdag udsat for tricktyveri og
forsøg på samme.
- Om eftermiddagen udgav en ukendt gerningsmand sig som hjemmehjælper hos en
93-årig kvinde på Gammelmosevej. Kvindens taske med kontanter og personlige
papirer blev stjålet.
- Om aftenen fik to mænd i 20-30 års alderen talt sig ind i køkkenet hos en
81-årig kvinde på Marienborg Allé. Det skete under påskud af at ville lægge en
nøgle til en anden beboer.
- Men da de to mænd, der beskrives som mørke med sort kraftigt hår, tog
handsker på, fattede kvinden mistanke og fik dem talt ud af lejligheden igen.
- Et vidne har fortalt, at en tredje mand holdt øje foran opgangen.
- Gladsaxe politi advarer mod tricktyverierne, som der er rigtig mange af i
øjeblikket og i mange forskellige variationer.
Ønske om servicebusstop på Rybjerg Alle
- Mange ældre mennesker ville have gavn af en ruteomlægning for en af de
netop indviede service-busser. Det mener 81-årige Gisela Halberg, der bor på
Rybjerg Alle i Mørkhøj. Det nærmeste stoppested for den servicebus der kører i
området, er omsorgscentret Rosenlund, og det er, ifølge Gisela Halberg, en
lang vej at gå, når man er gangbesværet. Men det bliver ikke så let, at ændre
servicebussens rute – i hvert fald ikke lige foreløbig. Formanden for
socialudvalget, Erling Schrøder, siger at bussen kun lige akkurat kan klare
turen på en time, og at det ikke er ønskeligt at gøre den tur længere.
Folkedansere på venskabsbesøg
- Folkedanserforeningen Gladsaxe/Søborg er netop vendt hjem fra et ugelangt
besøg i den
- engelske venskabsby Sutton.
- Og selvom de engelske venners kendskab til Gladsaxe og den næsten 40 år
gamle
- venskabsforbindelse kunne ligge på et meget lille sted, så blev
folkedanserne fra Danmark alligevel hjerteligt modtaget:
- "Den ene dag lavede vi opvisning på gågaden i Sutton centrum, og der var
borgmesteren nede på gaden og se os danse og inviterede os op. Og vi fik thé
og drinks og pindemadder osv. og fik en sludder med borgmesteren. Det var
mægtigt hyggeligt. Så også kommunalt blev vi godt modtaget. Vi reklamerede jo
lidt for, at vi kom fra Gladsaxe, så vi fik jo sat Gladsaxe på landkortet hos
mange englændere, fordi jeg må indrømme, der var altså mange, der slet ikke
anede, at Sutton har en dansk venskabsby. Mange englændere vidste slet ikke,
at kommunen overhovedet havde venskabsbyer. Så englænderne lærte også noget af
vores besøg", fortæller
- folkedanserforeningens formand Bent Grølsted.
Fremlysning af tyvekoster
- Kriminalpolitiet i Helsingør fremlyser fire tyvekoster som de forleden fandt
hjemme hos en indbrudstyv. I et forsøg på at kortlægge tyvens rute, som politiet
med sikkerhed ved er kommet forbi Bagsværd, beder politiet i Helsingør nu
offentligheden om hjælp. Tyvekosterne hvor af der er en elfenbensstang med
indgraveringer i et sølvstykke for enden, et maleri uden titel og af ukendt
maler, et abstrakt maleri også af ukendt maler og kort af amerikanske
sportsidoler der ligger blandet i en plastpose, en gul mappe og i et træskrin
kan ses på HER.
Hvis man genkende en eller flere af tingene bedes man kontakte Kriminalpolitiet
i Helsingør på tlf.: 4927 14 48.
Mere radio
- Og så til en nyhed fra vores egne rækker.
- Radio Gladsaxe har fået mulighed for at sende på andre tidspunkter af
døgnet end blot i dagtimerne.
- Det betyder, at vi i den kommende tid vil eksperimentere med
programfladen. Faktisk har det allerede i en lille uges tid været muligt at
høre programmer på tidspunkter, hvor de fleste er kommet hjem fra arbejde.
- For ud over den kendte sendetid fra 6.30 om morgenen til 18 om aftenen, så
har vi tilbudt udsendelser på hverdage fra kl. 18 til 20 og i weekenden fra 12
middag til 16.
- Der er her i starten typisk tale om udsendelser som Livet i Gladsaxe, Den
varme stol, det lokalhistoriske program Hermanns Hjørne, Radioadvokaten,
Boligmagasinet og Dagsordenen.
- Det fulde program kan tjekkes på vores hjemmeside radiogladsaxe.dk, hvor
det også er muligt i øjeblikket at stemme på, hvilke tidspunkter af døgnet,
man helst vil høre den lokale radio.
- En ganske uvidenskabelig afstemning, som dog måske alligevel kan være et
fingerpeg i forhold til, hvordan den fremtidige programflade skal skrues
sammen.
Ø: Ingen aftale før vælgerne har talt
- Man skal ikke sælge skindet før bjørnen er skudt, lyder det fra
enhedslisten, efter at der forleden blev indgået konstitueringsaftale mellem socialdemokraterne, sf
og det radikale venstre i Gladsaxe.
-
- Enhedslisten mener, man bør vente med at indgå aftaler, til vælgerne har
talt:
- "Vi skal vente på valgets resultat, før vi overhovedet tager stilling til
alt vedrørende næste byrådsperiode. Vi vil ikke gå med i en
konstitueringsaftale på forhånd, før vi kender styrkeforholdet. Det hører
ingen steder hjemme. Det er vigtigt at vide, når vælgerne har talt, hvordan de
gerne vil have, vores kommune skal styres. Og af hvem. Så går det ikke, efter
vores mening, at have en konstitueringsaftale på forhånd, og oven i købet en
konstitueringsaftale, hvor der tilsyneladende ikke er en politisk aftale om
f.eks. bevarelse af Søndergård skole og mad til alle daginstitutionsbørn. Det
drejer sig om ren fordeling af poster, og sådan an aftale vil enhedslisten
aldrig indgå. Vi ved ikke, hvor meget støtte de tre partier vil få blandt
vælgerne, ergo er det, efter vores mening, faktisk en forsikring man giver den
nuværende borgmester. At lige meget hvad hun gør, så kan hun regne med at
blive valgt, vel at mærke, hvis de får 13 mandater", siger enhedslistens
byrådsmedlem Emilce Nielsen.
Vendte ikke tilbage fra prøvetur i bil
- Gladsaxe politi efterlyser en sort Peugot 306 og ikke mindst føreren af
denne bil.
- Bilen er nemlig stjålet fra en mand, der havde sat den til salg. Han fik
en opringning fra en herre, der præsenterede sig som advokat, hvis søn var
interesseret i at købe bilen.
-
- En prøvetur blev aftalt, men den unge mand vendte aldrig tilbage med
bilen, der har en værdi af 100.000 kroner.
- Ejeren af bilen har to gange set sin stjålne bil køre forbi i området
omkring Mørkhøjvej/Frederikssundsvej med den unge mand ved rattet.
- Politiet ligger inde med et godt foto af tyven, der er blevet foreviget på
en tankstation. Andre billeder har vist, at bilen er blevet monteret med
nummerplader, der er stjålet fra en anden sort Peugot.
-
- Nummerpladen lyder VZ 31.377, og politiet hører gerne fra folk, der har
set den stjålne Peugot.
Ungdomstræf i Værebro
- 60 unge fra fem forskellige europæiske lande var for nylig samlet i
Værebro til et internationalt ungdomstræf:
-
- "Vi lærer hinanden at kende på kryds og tværs. På måder, som jeg ikke
troede, jeg ville lære andre folk at kende på, specielt ikke folk fra andre
lande. Jeg synes, det er fedt at kende andre folks meninger, det er jo lidt
noget andet, man hører når man lige møder nogen som turist på en almindelig
rejse. Det her er noget andet, du hører virkelig folks meninger, når du er
sammen med dem 24 timer i døgnet i 12 dage", fortæller Sylvia, der var med som
frivillige hjælper ved ungdomstræffet i Værebro i sommerferien.
Ungdomsskolen
- Lær hvordan man sætter sit hår smartest, bygger en hurtig gokart eller 56
andre ting. Helt gratis. Det er det tilbud som alle unge mellem 14 og 18 år i
Gladsaxe kommune har fået med posten fra Ungdomsskolen. I dag er sidste frist
for at tilmelde sig, og Jens Thind-Andersen, der er inspektør på skolen,
fortæller at motorlære og svømmedykning er nogle af de mest populære kurser.
Han tilføjer at selvom der er sidste frist for tilmelding i dag, så kan man
stadig nå det, hvis blot man sender sin indmeldelsesblanket til skolen i dag.