Onsdag den 30. september

Fredningsnævnsmøde om Buddinge Batteri

En af de mere besynderlige sager, hvor private og offentlige instanser er involveret, tager endnu et skævt skridt her i eftermiddag.

Det handler om Buddinge Batteri, naturområdet med lidt småbygninger, som Gladsaxe kommune og Danmarks Naturfredningsforening vil have fredet.

Batteriet var ejet af den danske stat, som overlod til det statsligt nedsatte ejendomsselskab Freja at sælge også denne del af danskernes ejendom videre til private.

Salget skete midt i fredningsprocessen, så både Freja og køberen 2talinvest har udmærket været klar over, hvilke planer der er for området - planer som ikke indebærer boligbyggeri, sådan som 2talinvest gerne vil det.

Nu er problemet så, at 2talinvest har betalt 6,5 millioner kroner for batteriet. Og det er et beløb, som dels ligger mere end ti gange over det, som kommune selv havde forventet at skulle give. Dels er det formentlig oppe i en størrelsesorden, hvor kommunen ikke vil eller kan være med. Dermed er hele fredningen af Buddinge Batteri i fare for ikke at blive til noget.

Freja siger på sin side, at da der ikke tidligere kunne blive enighed med kommunen om en passende pris, så blev området sat til salg på det frie marked. Salgsprisen afspejler derfor blot markedsværdien, som kommunen under alle omstændigheder bør betale. Også selvom det rent faktisk er forbundet med udgifter for kommunen at overtage området. Eksempelvis vil det koste omkring tre millioner kroner bare at retablere anlægget.

I dag har Fredningsnævnet så indkaldt til møde om sagen, og det foregår i kælderen under Gladsaxe rådhus fra kl. 15, hvor interesserede kan komme med mundtlige indlæg. Derefter vil der desuden blive givet en frist til skriftlige, inden nævnet træffer en afgørelse.

Politikere skal vælge mellem to undersøgelsesmodeller

Borgerne i Gladsaxe skal have undersøgt deres sundhed, formålet er at kortlægge hvilke vaner og mønstre, borgerne har, så Sundhedsforvaltningen kan målrette en mere præcis forebyggende indsats til gavn for borgernes helbred. Imidlertid ligger det ikke fast hvilken model, borgernes sundhed skal undersøges efter. Der er to mulige modeller, og begge modeller får 2000 Gladsaxe-borgere tilsendt spørgeskemaer, med spørgsmål om deres generelle helbred og vaner. Forskellen på de to modeller er, at den ene vil trække data fra amtslige, kommunale eller statslige sundhedsregistre, fortæller Sundhedskoordinator i Sundhedsforvaltningen Morten Ørsted Rasmussen:

"Man vil fx trække data fra Landspatientregistret, og se hvor meget folk har været indlagt, og de tal vil man kunne krydse med de data vi får fra spørgeskemaundersøgelsen. Hvis fx borgeren spiser på en bestemt måde, kan man sammenligne det med om borgeren har været indlagt på hospitalet og hvorfor. Vi kan følge borgeren gennem lang tid, men det er helt anonymt", fortæller Morten Ørsted Rasmussen.

På onsdag skal politikerne i Social og Sundhedsudvalget tage stilling til hvilken model, borgerne skal undersøges efter.

Fokus på børns sprog giver bedre læsere

Det lønner sig at sætte ind allerede i børnehaveklassen, når man skal træne børns læse-evner. Det viser en landsdækkende undersøgelse, som har sat Stengård Skole i toppen når det gælder læsning blandt 1. og 2. klasse-eleverne. Stengård Skole starter allerede i børnehaveklassen med at screene børnene, for at finde de børn som måske vil få læsevanskeligheder senere. Og det er ikke for tidligt, mener Skoleleder Henning Bentzen fra Stengård Skole.

"Vi ved så meget om sproglig udvikling at vi ikke behøver vente på at barnet selv kommer og siger, jeg synes jeg har nogle problemer. Men det er ikke altid forældrene kan forstå at vi kan se at barnet har nogle sproglige problemer så tidligt og det kan godt kræve en smule overbevisning. Forældrene kan tænke, skal vi ikke bare vente og se om det løser sig, men det er ret enkle ting, vi gør, og barnet bliver ikke udstillet af det her".

(hør mere om hvordan Stengård Skole træner de yngste elever til at blive bedre læsere i ugens udgave af "Den varme stol")

Gladsaxe vil være modelkommune

Gladsaxe bliver måske en af tre udvalgte kommuner, som de næste år skal være med til at

udvikle metoder, der styrker socialt udsatte personers muligheder for et sundere liv.

Kommunen har netop tilkendegivet overfor Sundhedsstyrelsen at Gladsaxe er interesseret i økonomisk støtte til et modelprojekt målrettet brugere af kommunens tilbud til voksne med særlige behov.

Det et f.eks. psykisk syge, misbrugere og psykisk udviklingshæmmede. Personer som, viser erfaringerne, kan have meget svært ved at ændre vaner forstå de gængse budskaber om et sundere liv.

Projektet, der har fået arbejdstitlen "Aktiv vej til styrke" skal sætte særlig fokus på rygning, motion og kost, dels via rådgivning og dels via konkrete tiltag som rygestopforløb og

aktiviteter med motion.

Sundhedsstyrelsen udvælger de tre modelkommuner til december.

Kommunal slamsugning udliciteres

Oprensningen af mere end 10.000 rendestensbrønde i Gladsaxe vil fremover blive varetaget af et privat firma.

Det lægger driftsafdelingen i kommunen i hvert fald op til. Baggrunden er, at afdelingen enten skal investere i en ny slamsuger til omkring 2,5 million kroner, eller outsource opgaven, som det så smukt hedder på nydansk.

De nye sugere er så effektive, at der kun vil være arbejde til den halvdelen af året, og så er millioninvesteringen ikke rentabel.

Hvis tilbuddene fra de private bliver så attraktive, at oprensningen reelt udliciteres, så vil der desuden kunne spares en specialarbejderstilling væk.