Tirsdag den 28. Februar 2006
Erhvervsliv, politikere og borgere vil beholde Gladsaxe Teater
- En gruppe lokale erhvervsfolk er gået sammen om at skaffe penge til at
danne et nyt selskab, der kan føre Gladsaxe Teater videre. Gladsaxes
borgmester Karin Søjberg Holst hilser i en pressemeddelelse initiativet
velkomment og siger at hun gerne ser, at Teatret fortsætter "under en eller
anden form". Og det er ikke kun lokalpolitikerne og erhvervsfolket, der ønsker
at det 41 år gamle teater lever videre. Også gladsaxeborgerne vil komme til at
savne det. Både unge og gamle. Det viste en rundspørge på gaden i går. Vi
ville gerne have haft en kommentar fra borgmester Karin Søjberg Holst om
teatrets fremtid, men har ikke kunnet træffe hende.
-
Projekt i Bagsværd Sø stoppet
- Det er ikke kun bundslam, miljøregler og biologi, der ligger hindringer
i vejen for at komme i gang med oprensningsprojektet i Bagsværd sø. Nu
melder strukturreformen sig sandelig også i det selskab.
- Indenrigsministeriet har simpelthen bedt Københavns amt om at stille
uddybningsprojektet i bero. Det er jo amtet, der står for den
omkostningstunge slamfjernelse, mens Gladsaxe kommune i den seneste model
skal sørge for biomanipulationen af den forurenede sø.
- Ministeriet ønsker blandt andet at få afklaret, hvem der i fremtiden så
at sige ejer amtets andel i projektet. Amterne forsvinder jo med årsskiftet,
og fremtidens opgaveløsning er pt. ved at blive fordelt mellem kommuner og
regioner.
-
Røvede gevær til røverier?
- Den unge mand, der lørdag formiddag røvede et gevær fra jagt- og
fiskeributikken på Bindeledet i Bagsværd, kan meget vel være gerningsmand bag
to efterfølgende røverier i området.
- Samme aften benyttede en maskeret mand et oversavet jagtgevær ved et
røveri mod en tankstation i Allerød. Og søndag aften gik det ud over
tankstationen på Vadstrupvej i Bagsværd, hvor en ligeledes maskeret mand
truede med et gevær. Her blev udbyttet 1.000 kroner i kontanter.
- I alle tre tilfælde beskrives røveren som ca. 180 cm høj, 20-25 år og
almindelig af bygning. Ved seneste røveri, søndag kl. 21.50 var han foruden
røverhuen iført mørkt tøj.
-
Debat om fremtidens velfærd
- "Hvis vi skal beholde vores nuværende velfærd i Danmark, må vi have
flere i arbejde eller blive længere på arbejdsmarkedet". Dette er budskabet
fra Venstre. Omvendt lyder det fra Socialdemokraterne der mener, at Danmark
også i de kommende år vil blive rigere, og at der fortsat vil blive råd til
velfærd.
- Regeringens udspil om fremtidens velfærd i Danmark ligger nu klar til
offentliggørelse. Og i den forbindelse har de tre største partier i Gladsaxe
Byråd taget initiativ til et debatmøde over emnet "Velfærd eller
farvelfærd".
-
- Om Socialdemokraternes velfærdsudspil lyder det fra Bent Greve: "Det
består i virkeligheden af en fortsættelse af det vi har gjort igennem mange,
mange år, nemlig det at sige, at danskerne kan være trygge hvis de bliver
syge. De kan være sikre på at børnene bliver passet godt. De kan være sikre
på at folkeskolen er en god skole. Og at man har en økonomisk tryghed i
tilfælde af ledighed. Så i virkeligheden ser vores udspil sådan ud, at vi
gerne vil fortsætte med at udvikle det velfærdssamfund der er blevet bygget
op over de sidste 50 år. Vi bliver rigere, og det danske samfund bliver også
i de kommende år rigere, ligesom vi er blevet i de sidste 30 år. Der er ikke
noget der tyder på at vi ikke har råd til velfærd i fremtiden".
-
- Og fra Venstres Gitte Lillelund Bech lyder det: "Venstres
velfærdspolitik går ud på, at vi gerne vil bevare det velfærdssamfund vi
kender i dag. Vi ønsker at fastholde, at skoler, sygehuse osv. fortsat er
offentlig finansieret, sådan som vi kender det. Men samtidig må vi se i
øjnene at der kommer færre og færre på arbejdsmarkedet. Og derfor så vil vi
meget gerne diskuterer hvordan vi kan få flere på arbejdsmarkedet. Det kan
dels ske ved at få nogle af de indvandrer ind, som ikke er på
arbejdsmarkedet i dag, men det kan også ske ved, at vi rykker vores
tilbagetrækningsalder, dvs. hvornår vi kan gå på efterløn, og hvornår vi kan
gå på pension".
-
- I debatten der finder sted torsdag kl. 19.30 i Rådhuskælderen på
Gladsaxe Rådhus deltager tre centrale politikker, fra Venstre kommer
folketingsmedlem Gitte Lillelund Bech, fra Enhedslisten folketingsmedlem
Frank Aaen og fra Socialdemokraterne folketingskandidat Bent Greve.
Fibernet på vej
- 19 små teknikhuse kommer til at dukke op på både private og offentlige
grunde i Gladsaxe indenfor kort tid.
- Husene, der er mellem 5 og 10 m2 store, skal etableres i forbindelse med
NESAs kabellægning af elforsyningen, der frem over vil ligge i jorden.
- Når NESA alligevel skal i jorden med strømmen, så benyttes lejligheden til
også at putte fibernet samme sted hen.
- NESA Fibernet er et såkaldt åbent lyslederbaseret net, hvor der bliver
plads til telefoni, internet og tv.
- Ifølge lovgivningen kan NESA placere de 19 nødvendige teknikhuse uden
kommunal anmeldelse eller godkendelse. Men el-leverandøren har fornuftigvis
bedt forvaltning og politikere om at medvirke til at finde de mest fornuftige
placeringer.
- Akut skal der findes grundareal til fire huse – siden skal yderligere 15
placeres.
Musikpris til ung tenor
- Han har givet koncerter over det meste af landet og indspillet sammen med
- Radiounderholdningsorkestret. Og nu kan den unge tenor Mathias Hedegaard
også føje
- prismodtager til visitkortet.
- I næste måned bliver den 27-årige sanger nemlig tildelt Gladsaxe
Musikpris.
- Han går i øjeblikket på Opera Akademiet og får i næste sæson sin debut på
Det Kongelige Teater. Og han er en af de mest lovende tenorer i Danmark, lyder
det fra
- bedømmelsesudvalget, som består af bl.a. Det Kongelige Danske
Musikkonservatoriums
- rektor, operachefen på Det Kongelige Teater og Sjællands Symfoniorkesters
programchef.
- Gladsaxe Musikpris bliver overrakt ved en koncert den 25. marts i
Festsalen på Høje
- Gladsaxe skole.