Torsdag den 4. Maj 2006
Fusion skal diskuteres i byrådet
- Politikerne der sidder i repræsentantskabet i Hovedstadens Naturgas har
svært ved at beslutte sig til, hvorvidt de vil give grønt lys til en fremtidig
fusion med gassselskabet Midt-Nord i Viborg. Ifølge en konsulentrapport
betyder det nemlig både en umiddelbar besparelse på 11 mio kroner om året men
også en fyring af 30 medarbejdere i Søborg. Ebbe Skovsgaard, der er en af
venstres byrådsmedlemmer her i Gladsaxe, er en af de 71 medlemmer af
repræsentantskabet. Og selvom han ikke har taget endelig stilling til
spørgsmålet endnu, kan han se store fordele ved besparelserne der følger med
en fusion: "Hvis HNG bliver større vil det give en styrke, der vil komme
kunderne til gavn". Enhedslistens Emilce Nielsen, der også sidder i
repræsentantskabet, mener at en fusion vil koste samfundet mere end fusionen
vil hente ind på besparelser og at debatten omkring fusionen har været meget
lukket. Hun har derfor sat sagen på dagsordenen i byrådet på onsdag den 10
maj.
Groft Shell-røveri opklaret
- Det var to svenske pigers eventyrlyst og trang til narko, der sidst i
april udløste et voldeligt røveri mod Shell-tanken i Bagsværd.
- Pigerne på henholdsvis 15 og 17 år var flygtet fra et ungdomshjem i
Sverige for at tage til Christiania i København.
- Her mødte de en 19-årig mand, som tilbød dem husly i sin lejlighed i
København. Da de løb tør for penge til narko, tog de til Bagsværd, hvor den
nærtliggende Shell-tank mere eller mindre tilfældigt blev valgt som mål for
røveri.
- De tre trængte ved lukketid ind i butikken, og mens den 19-årige truede
ekspedienten med en kniv, tog de to piger for sig af slik, cola og penge fra
kasseapparatet.
- På vej væk slog og sparkede den mandlige røver ekspedienten flere gange.
- Tankstationens videoovervågning fik taget rigtig gode billeder af de tre
røvere. Og da svensk politi samtidig havde efterlyst de to piger med billeder
og signalement, så kunne de to anholdes allerede dagen efter røveriet.
Desværre var den 19-årige ikke til stede den dag. Siden har han været som
sunket i jorden.
- Men talrige besøg af politiet hos familie og venner fik tilsyneladende
lagt så meget pres på den 19-årige, at han tirsdag i denne uge frivilligt
meldte sig hos politiet i Gladsaxe.
- Her har han aflagt fuld tilståelse, og han blev i går i byretten
varetægtsfængslet.
- De to piger er for længst tilbage i Sverige, hvor retsforfølgelsen af dem
formentlig også kommer til at foregå.
Igen indbrud på Gladsaxe skole
- Gladsaxe skole er igen blevet udsat for indbrud.
- For blot en måned siden blev døren til AV-rummet sparket ned og bærbare
computere, fladskærme og en projektor blev stjålet.
- I løbet af den måned har skolen så genanskaffet flere af tingene og
desuden købt nye digitalkameraer. Det har tyvene tilsyneladende fundet ud af,
for tirsdag aften var der igen uindbudt besøg i rummet med audiovisuelt
udstyr. Denne gang forsvandt blandt andet de nye kameraer og en helt ny
projektor.
- Thomas Westh fra Gladsaxe politis tyveriafdeling siger, at det er et
velkendt mønster, at tyvene først hugger det ældre udstyr, for så at vende
tilbage, når de regner med, at der er købt nyt ind.
- "Vi ser det især ofte ved de såkaldte B&O-indbrud, hvor tyvene kommer igen
af flere omgange. Men også skoler og andre institutioner melder om samme
problem", siger han.
Havestue og busser til omsorgscentre
- Ude-aktiviteter og socialt samvær i grønne omgivelser har høj prioritet på
Gladsaxes
- omsorgscentre.
- Det viser de respektive bruger- og pårørenderåds budgetønsker for de
kommende år.
- På omsorgscentret Rosenlund i Mørkhøj er en havestue til beboerne et stort
ønske.
- Beboerne har i dag stor glæde af gårdarealet uden for den gamle
hovedindgang. Dog primært om sommeren, og derfor foreslår bruger- og
pårørenderådet at den gamle indgang bliver
- bygget om til en havestue, så beboerne kan sidde der hele året.
- På den selvejende institution Hareskovbo vil man også meget gerne give
flere beboere
- mulighed for at sidde ude. Her står en markise til terrassen øverst på
ønskelisten sammen med indkøb af nye havemøbler. De nuværende møbler til
terrassen er gamle, nedslidte og for lave og meget tunge for personalet at
flytte rundt på, fortæller Hareskovbos forstander.
- I Søborg distrikt, på omsorgscentret Kildegården er etableringen af sti og
bede i terapihaven det højest-prioriterede budgetønske. "Det vil være til stor
glæde for både Kildegårdens beboere, pårørende og dagcenterbrugere", lyder det
fra bruger- og pårørenderådet.
- På omsorgscentret Møllegården har de en bus. Den er et arvestykke, og den
er så gammel, at det snart ikke længere kan betale sig at reparere på den.
Derfor er én eller to nye busser til Møllegården bruger- og pårørenderådets
allerstørste ønske så brugerne fortsat kan komme ud og se.
- På Bakkegården, der hører under enhedsplejen i Bagsværd distrikt, har de
også alene ét
- budgetønske i bruger- og pårørenderådet: En sansehave til beboerne.
Bagsværd piger spotter Barbie-trends
- To piger fra Bagsværd er blevet udpeget af Barbie-koncernen Mattel, til at
spotte tendenser blandt de unge, for den lyshårede barbie-dukke. Emmelie
Ravnkilde og Lærche Thunø går i sjette klasse på Bagsværd Friskole og
fortæller her hvad man laver som trendspotter: "Når vi går ud og tager
billeder, så tænker vi ikke, at nu skal vi ud og Barbie-trendspotte eller
sådan noget. Vi finder jo bare de ting, som vi godt kan lide og de ting, som
vi ikke kan lide og så tager vi billeder af det".