Onsdag den 15. Marts 2006
Behov for hurtig afklaring om teatersituation
- I går mødtes Gladsaxes kulturpolitikere for endnu engang at drøfte
situationen omkring
- Gladsaxes Teaters lukning.
- "Vi har ikke truffet nogen beslutninger, men vi er inde i en lang række
overvejelser og undersøgelser af, hvad der kan lade sig gøre i fremtiden",
siger udvalgsformand Lars Abel.
- To nye initiativgrupper, Gladsaxe Teaterselskab af 27. februar og Gladsaxe
Teaterforening initiativgrupper arbejder lige nu på højtryk for at bevare en
form for teater i Gladsaxe.
- "Det der er allervigtigst er, at vi har en bygning, hvor disse visioner
fortsat kan realiseres. Derfor arbejder vi meget på at finde ud af om
bygningen, som i dag ejes af amtet og fra 1.1. 2007 overgår til Staten,
fortsat er til rådighed. Og det har vi positive signaler om at den vil være.
Vi er jo glade for den folkelige opbakning som viser sig ifm. initiativet
omkring teaterforeningen og for initiativet fra lokale erhvervsfolk og
regionale politikere som gerne vil være med til, at få et teaterselskab til at
fungere i bygningen. Og der er en tidsfrist, hvis vi skal etablere f.eks. et
egnsteater, så skal vi ansøge kulturministeriet inden 1.4. Så det lægger et
vist tidspres på os, hvis vi skal sikre aktiviteter omkring en evt.
egnsteaterløsning i bygningen. Der er behov for at der træffes en beslutning,
og det indebærer nogle politiske problemstillinger, fordi der jo også er en
del økonomi knyttet til denne problemstilling. Og vi har aftalt et
ekstraordinært møde i kulturudvalget den 27.3", fortæller kulturudvalgsformand
Lars Abel, det konservative folkeparti.
Se den rigtige gøgerede
- Der er mange tabuer omkring folk med psykiske lidelser og de
behandlingssteder, der findes for dem. Derfor åbner de psykiatriske centre i
amtet nu dørene op til åbent hus arrangementer, hvor folk kan komme og ved
selvsyn for afkræftet deres eventuelle fordomme. Henrik Lublin er centerchef
på Psykiatrisk Center i Glostrup, der er den første af amtets psykiatriske
afdelinger, der byder interesserede indenfor: "Mange tror stadigvæk at et
psykiatrisk hospital er som i filmen "Gøgereden" med Jack Nicholson, så det er
vigtigt, at vi åbner op, så folk kan se, hvordan det faktisk ser ud". Åbent
hus arrangementet på psykiatrisk center i Glostrup finder sted på lørdag
mellem 12 og 16, og de andre centre i amtet følger løbende trop frem til
november. Det præcise program kan læses på amtets hjemmeside.
Indbrud i indvandrerklub
- En klub i Bagsværd for eksjugoslavere, primært med serbisk baggrund, er
igen kommet i politiets søgelys.
- Klubben, der i dag ligger i en kælder på Laurentsvej, fik forleden ubudte
gæster, der brød ind i kælderen, tømte et par spillemaskiner for mønter og
formentlig også antændte en brand.
- I hvert fald udbrød der i forbindelse med indbruddet brand ved et
køleskab.
- Politiet er nu ved at undersøge, om der er tale om en påsat brand.
- Tidligere havde klubben lokaler på Brudelysvej, ligeledes i Bagsværd, og
her blev en 33-årig mand dræbt i november 2004 efter ballade ved en større
fest i klubben.
- Politiet har pt. ingen formodning om, at de to sager skulle hænge sammen.
Støtte-loppemarked til lejrskole
- Find brugt guld på et loppemarked på lørdag, hvor overskuddet går til fem
klassers lejrskole i Maj. Sådan lyder opfordringen fra Mikkel Madsen fra 9.
klasse på Gladsaxe Ungdomsskole, der i øjeblikket gør et stort arbejde for at
reklamere for begivenheden: "Vi har hængt plakater op i Høje Gladsaxe, og vi
håber på, at der kommer mange mennesker, så vi kan få lidt ekstra penge, som
vi kan bruge på vores lejrtur til Prag". Loppemarkedet foregår på
Ungdomsskolen på Gladsaxevej 315, og det er altså her på lørdag, man kan gøre
et godt køb.
Stor forårskoncert med Gladsaxe Pigegarde og Tivoli Garden
- Gladsaxe Pigegardes forårskoncert bliver i år noget helt særligt, idet
drengene fra Tivoli Garden kommer og spiller med. Svend Kragelund er musikchef
for både Gladsaxe Pigegarde og Tivoli Garden, og det var ham der fik ideen, at
sætte de to orkestrer sammen: " Når man sætter de to orkestrer sammen, så er
det to helt vidt forskellige verdner der mødes. Jeg mener virkelig man kan
høre forskel på den maskuline og den feminine tilgang til musikken. Drengene
kan en masse noder, og spiller højt, flot og hurtigt. Pigernes klangsats er
derimod bedre og flottere syndes jeg. Så når man blander de to ting, så tror
jeg at der kommer noget rigtig godt ud af det".
- Senere i udsendelsen kan man høre hvilket repertoire det 85 "mands" store
orkester vil opfører ved forårskoncerten, der finder sted på lørdag kl. 15.00
i Høje Gladsaxe festsal.