Onsdag den 11. Oktober


Gladsaxe Ny Teater

Med nye kræfter ved roret, ny energi og nyt håb genåbner Gladsaxe Teater nu som Gladsaxe Ny Teater, et professionelt egnsteater uafhængigt af Københavns Teater.
Ny teaterchef bliver Kasper Rostrup, der også var chef på teatret fra 1984 til ´92, og Gladsaxe Ny Teater skal være folkets teater, siger han:
"Det skal være det sted du kan gå hen og se det stykke, man skal se mindst én gang i livet. Hamlet, Indenfor Murene osv. Uforglemmelige oplevelser, vi vil gerne vise en god historie. Og det nye teaters forcer er alle de kræfter, al den energi og det håb der bliver lagt i det nu".
Gladsaxe Ny Teaters åbningsforestilling bliver Hamlet. Og i sommerens løb har
skuespillere, i al hemmelighed prøvet, på forestillingen i en lille gymnastiksal på en friskole. Peter Gantzler og Thure Lindhardt er blandt de, der bakker op om projektet.

Budgettet direkte hjem i stuen

Et stort flertal af politikerne i Gladsaxe byråd har allerede, ved deres underskrift, indgået forlig om budgettet i Gladsaxe for de næste år.
Det gælder for 22 medlemmer, repræsenterende de seks partier, Venstre, Radikale, Konservative, SF, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne.
Kun Enhedslisten står udenfor og har lavet deres eget ændringsforslag. Det fortæller partiet mere om i dag i programmet ’Den varme stol’, hvor Trine Henriksen og Søren Søndergaard bl.a. svarer på, hvorfor det overhovedet er umagen værd at komme med alternativer, der ikke har en jordisk chance for at blive vedtaget.
Vi sender i øvrigt direkte fra byrådets budgetmøde på Gladsaxe rådhus i aften fra kl. 18. Mødet genudsendes i morgen torsdag fra kl. 9.30.

7 måneder for narkohandel

Det blev mandag i retten i Gladsaxe til en dom på 7 måneders ubetinget fængsel til en 37-årig mand, der gennem længere tid har drevet en form for mobil narkohandel.

Manden blev taget på fersk gerning den 12. august i sin bil udenfor nogle boligblokke i Værebro Park og har siden siddet varetægtsfængslet.
I bilen blev fundet 80 gram kokain, små poser, vægte og andet klargøringsmateriale til hjælp for videresalg. Desuden blev der fundet et kontantbeløb på 20.000 kroner.

Babyer og miljømærker

Nybagte forældre skal i denne uge holde godt øje med lyserøde hjerter når de handler i
butikker.
En landsdækkende kampagne sætter lige nu fokus på babyer og miljømærker, fortæller
grøn guide Jesper Bjerring Larsen fra Grønt Idécenter:
"Det er jo sådan at især små børn er meget modtagelige og påvirkelige. Når man er i en kraftig udviklingsproces påvirkes man af en lang række stoffer", lyder det fra den grønne guide.