Fredag den 27. Oktober


Svært at få rengøringsfolk

Som vi fortalte i Nyhedsmagasinet i går, er Gladsaxe ligesom resten af landet angrebet af mangel på arbejdskraft. Rengøringsfirmaet Alliance står lige nu og mangler hænder, siger udviklingschef Leif Lenskjold.

" I sidste måned kunne vi bruge 5-10 medarbejdere i Gladsaxe og omegn. Vi får nye opgaver hele tiden, men rengøring er et lavstatus-job, og det bliver sværere og sværere at rekruttere medarbejdere".
Firmaet har endnu ikke samarbejdet med Gladsaxe Kommune for at få arbejdskraft, men vil gerne stå til rådighed for kommunen og etablere et s

Ny skadestue til psykisk syge

Gladsaxe Kommune opretter nu en skadestue for psykisk syge. Skadestuen vil tilbyde telefonrådgivning døgnet rundt og en enkelt åben sengeplads.
"I dag kan psykisk syge med akut behov for hjælp kun henvende sig til skadestuen på hospitalet, og det kan være traumatisk, så mange vil tøve med at gå derhen. Det er dem vi gerne vil have fat i", fortæller chef for Pensions- og Handicapforvaltningen Ellinor Kyhnau.
Den kombinerede telefonrådgivning og omsorgsplads kommer til at ligge i Københavns Amts bo-tilbud for sindslidende, Nybrogård, som overgår til Gladsaxe Kommune ved årsskiftet.

Kommunal Livsstilsklinik til borgerne

Vil du kvitte cigaretterne eller gå ned i vægt er der hjælp at hende. Gladsaxe Kommune opretter en helt ny livsstilsklinik, hvor borgere kan få gode råd til en sund livsstil, fortæller leder af Forebyggelsescenteret Dora Fog.
"Alle som har lyst kan bruge klinikken, man kan gå direkte ind fra gaden eller blive henvist fra sin praktiserende læge. Formålet er at fastholde folk i deres erhverv og forebygge livsstilssygdomme, som fx diabetes".
Nøjagtigt hvilke tilbud klinikken skal have bliver i øjeblikket planlagt i samarbejde med kommunens praktiserende læger. Klinikken åbner i maj 2007 samtidig med åbningen af Forebyggelsescenteret, som skal ligge på Søborg Hovedgade.