Skal Gladsaxes ældste træ med på den lokale kanon? Skal den dybeste sø? Eller
det højeste hus? Skal byens bedste skakspiller, skøjteprinsesse eller
fodboldhold være med?
- Skal en krimiforfatter, en Oscarvinder, en børnehave? Eller hvad med en
græsplæne i Søborg?
- Under alle omstændigheder er det borgerne i Gladsaxe, der kommer til at
bestemme, hvad den lokale kulturkanon skal indeholde.
- Men hvad siger kulturpolitikerne egentlig selv? Synes de også, at
Bagsværd Sø er det mest og måske eneste saliggørende i højkulturel forstand
i Gladsaxe?
- Det bliver vi meget klogere på i aften, hvor seks medlemmer fra lige så
mange partier i kulturudvalget mødes til debat her på Radio Gladsaxe.
- Lone Yalcinkaya fra Venstre, den konservative Lars Abel,
socialdemokraten Peter Nielsen, Kristian Niebuhr fra Dansk Folkeparti, Søren
Søndergaard fra Enhedslisten og SFeren Gunnar Svendsen debatterer direkte
fra kl. 19-21.