-
Onsdag den 20. september kl. 1201 var røg fra en rundsav
årsag til, at en automatisk brandalarm gik i gang på
Amtssygehuset i Herlev. Rundsaven blev anvendt indendørs af
håndværkerne ved bygningsarbejdet på Amtssygehuset.
Brandvæsenet kom ikke i aktion, men håndværkerne flyttede
for en sikkerheds skyld rundsaven ud under åben himmel.
-
To på knallert stjal rygsæk i
Søborg
|
-
Fredag den 22. september
kl. 1456 stjal to mænd på en blå
knallert en rygsæk fra en cyklist på
cykelstien under Motorring 3 i Søborg.
En 49-årig kvinde fra Virum kørte på
cykelstien ved kolonihaverne, da tyvene
passerede hende og tog rygsækken fra
cykelkurven. Tyvene beskrives som: A,
mand, ca. 20 år, almindelig til kraftig
af bygning, rødblond karseklippet hår,
iført hvid sweatshirt og hvide
benklæder. B, mand, iført mørk jakke med
hætte.
Gladsaxe politi er interesseret i evt.
oplysninger på tlf. 39541448.
|
-
Fejlalarm i Søborg
|
-
Fredag den 22. september
kl. 2232 rykkede brandvæsenet forgæves
ud til en brandalarm i en virksomhed på
Vandtårnsvej i Søborg.
|
-
Kvinde indlagt til observation
for hjernerystelse efter vold i Søborg
|
-
Lørdag den 23. september
kl. 0004 blev en 39-årig kvinde fra
Solnavej i Søborg indlagt til
observation for hjernerystelse efter
vold. Ifølge oplysningerne var kvinden
umiddelbart forinden blev både slået og
sparket af ægtemanden i hjemmet. Det
lykkedes kvinden at slippe fra manden og
løbe hen ad Solnavej, hvor en
politipatrulje kom til
undsætning. Kvinden blev i ambulance
bragt til skadestuen i Gentofte. Den
29-årig ægtemand blev anholdt i
hjemmet og bragt til politigården i
Gladsaxe til afhøring.
Ifølge kvinden har manden flere gange
forøvet vold mod hende i hjemmet. Han
blev løsladt senere lørdag og efter
sagens omstændigheder blev den 29-årige
ægtemand meddelt et forbud mod at
indfinde sig i hjemmet. Konsekvensen
er, at han i de næste fire uger er
bortvist fra sit hjem og samtidig kan se
frem til et retsligt efterspil for
voldsepisoden.
|
-
Motorcykel stjålet i Bagsværd
|
-
Natten til lørdag den 23.
september har ukendte gerningsmænd
stjålet en rød Suzuki 650 fra
parkeringspladsen på Kidhøj i
Bagsværd. Motorcyklens
registreringsnummer er EZ12712.
Samme nat har ukendte gerningsmænd uden
held forsøgt at stjæle en Fiat Uno på
Hanehøj i Bagsværd. Bilen blev brudt op
og trillede et stykke hen ad vejen, hvor
tyvene har givet op.
Gladsaxe politi er interesseret i evt.
oplysninger på tlf. 39541448.
|
-
Brand i rækkehus i Bagsværd
|
-
Lørdag den 23. september
kl. 2335 udbrød der brand i et rækkehus
på Haspegårdsvej i Bagsværd.
Brandvæsenet sendte røgdykkere ind i
kælderen, hvor det brændte i et værelse.
Der var ingen beboere hjemme i
huset. Ilden er efter de foreløbige
undersøgelser opstået i kælderværelset,
der blev brandskadet. Brandteknikere
undersøger mandag brandstedet.
|
-
To spritbilister afsløret i
weekenden
|
-
Fredag den 22. september
kl. 1756 blev en 58-årig mandlig bilist
fra Søborg taget for spritkørsel på
Buddinge Hovedgade i Søborg.
Den 58-årige blæste alkotesten op til en
promille på 1,00.
Lørdag den 23. september kl. 0215 blev
en 22-årig litauer med sprit i blodet
standset på Hjortespringvej i Herlev.
Manden blev alkotestet til en promille
på 1,52.
De nøjagtige promiller bliver fastlagt
ved analysen af blodprøverne.
|
|