Gladsaxe kommune går nu i gang med et miniprojekt med solcelleanlæg.
Panelerne bliver ikke større end 12 m2, selvom der er massevis af kvadratmeter
tag oven på rådhuset, der bliver brugt som forsøgskanin.
- Panelerne kommer samtidig til at skærme for et ventilationsanlæg, der
ikke just har gjort noget godt ved det visuelle indtryk af
rådhusbygningerne.
- Forsøget med solcellerne vil koste omkring 70.000 kroner, og borgerne
vil kunne følge forsøget og produktionen via et informationspanel i
rådhushallen.
- Gladsaxe kommune afsætter hvert år et beløb til energi- og
miljøforbedringer i de kommunale ejendomme – sidste år godt en million
kroner – og det er derfra pengene til forsøget kommer.