Tirsdag d. 16. januar 2007
Vil tvinge datter hjem
- Medlemmer af en palæstinensisk familie i Lyngby mistænkes for at stå bag
brandattentatet, der blev forøvet natten til i torsdags mod en villa på
Buddinge Hovedgade.
- I villaen har familiens 22-årige datter lejet et værelse, men ifølge
datterens oplysninger til politiet, så er familien stærkt imod, at hun er
flyttet hjemmefra. Familien har tidligere forsøgt at true hende til at vende
hjem, og hun mener derfor det er oplagt, at personer fra familien står bag
attentatet i sidste uge.
- Her blev to molotovcocktails kastet mod en rude i villaen. De brændende
flasker trængte dog ikke længere ind end det yderste lag glas og udbrændte
på græsset uden at forøve større skade.
- Politiet ville af efterforskningsmæssige hensyn i første omgang ikke
offentligt stå ved pigens oplysninger, men har hen over weekenden ændret
strategi på det punkt.
- Der er ikke mange spor at hente fra de smadrede og tilsodede flasker.
Politiet vil derfor fortsætte afhøringerne i området og håber stadig på
vidner til brandattentatet, der fandt sted natten til sidste torsdag kl.
00.38.
Mere fokus på integration og beskæftigelse
- I år skal der gøres en særlig indsats for at få flere borgere med etnisk
baggrund i arbejde.
- Der er afsat en pulje på 500.000 kroner til formålet. Og på sit møde i
denne uge skal
- beskæftigelses- og integrationsudvalget drøfte, hvor man kan sætte ind.
- I det idékatolog, som de kommunale embedsfolk har udarbejdet er der
bl.a. forslag om en jobguide, som skal skabe jobs til de personer, som
befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet og har svært ved at passe ind i
traditionelle jobs. Et andet forslag handler om at etablere et fagligt
forum, hvor indvandrere som i dag er i stand til at forsøge sig selv uden
hjælp fra det offentlige deler ud af deres erfaringer til etniske danskere
uden for arbejdsmarkedet.
- Gladsaxes integrationsråd har endnu ikke været hørt om den nye pulje,
men rådets formand glæder sig over, at politikerne har afsat ekstra penge
til området:
- "Man kan spørge sig selv, om 500.000 er nok i det hele taget, men det er
i hvert fald en start. Og jeg mener, det er vigtigt at tænke over, hvordan
man har tænkt sig at udmønte de her forslag", lyder det fra
integrationsrådsformand Martin Mouritsen.
Formodet bedrager varetægtsfængslet
- Den 30-årige mand, der i starten af januar blev anholdt i Thailand på
begæring af bedrageriafdelingen ved Gladsaxe politi, er nu kommet til landet
og blev i går varetægtsfængslet frem til den 7. februar.
- Manden blev sigtet for bedrageri i tre tilfælde for i alt knap fire
millioner kroner.
- Det største beløb stammer fra et firma i Gladsaxe, som har mistet 3,8
millioner kroner. I småtingsafdelingen er et mæglerfirma i autobranchen
desuden bedraget for 93.000 kroner og et transportfirma for 24.000 kroner.
- Sigtelserne fremkom ved den åbne del af retsmødet, der den øvrige tid
foregik for lukkede døre på begæring af politiet, der formentlig leder efter
medgerningsmænd. Forsvareren ønskede desuden navneforbud i sagen, hvilket
dommeren også efterkom.
Konservative vil have oversigt over skolernes idrætsfaciliteter
- Formanden for Gladsaxe Idrætsforenings Gymnastikafdeling, Hanne Jette
Hinsch, siger at en mere intens udnyttelse af idrætsfaciliteterne på
kommunens skoler ikke vil hjælpe foreningens udøvere. Udtalelsen kommer på
baggrund af et initiativ fra Lars Abel fra Det Konservative Folkeparti, som
skal hjælpe kommunens idrætsudøvere. Lars Abel har før aftenens møde i
Børne- og Undervisningsudvalg ønsket en oversigt over de eksisterende
idrætsfaciliteter ved skolerne.
- Hanne Jette Hinsch siger at faciliteterne er utidssvarende, nedslidte og
i forvejen fuldt belagt i de tidsperioder, hvor gymnasterne træner.
Særudstilling om M3 på Kroppedal
- På Kroppedal museum i Tåstrup kan man for tiden se særudstillingen M3 –
fra mælkevej til motorvej. Kroppedal er museum for astronomi, nyere tid og
arkæologi, og da der skulle findes en fællesnævner for særudstillingen
2006/2007 faldt valget på M3.
- Inden udvidelsen af Motorvej 3 blev påbegyndt rykkede arkæologerne ud.
Selv om de havde været der før blev det til nye fund. Blandt andet i
gravhøjen Sneglehøj, hvor der var fjernet sten fra et nyfundet gravkammer.
- Særudstillingen M3- fra mælkevej til motorvej kan ses på Kroppedal
museum i Tåstrup frem til den 1. marts.
Hippierne indtager Gladsaxe!
- Et nyt-år er begyndt, og rent musikalsk byder dét på rundt regnet et
halvt hundrede
- musikalske oplevelser frem til sommerferien, lige fra klassisk og jazz
til visesang og
- blues. Og så et enkelt hippieorkester.
- Det er især Gladsaxes kirker, biblioteker, Borgernes Hus og Aktivcentret
som de
- kommende måneder kommer til at summe af musik og sang.
- Mørkhøj kirke får f.eks. måned besøg af sangeren og sangskriveren
Michael Falch,
- hovedbiblioteket lægger scene til en blueskoncert med bl.a. Peter
Thorup, og på Høje
- Gladsaxe skole er der korfestival med børnekor fra skolerne og den
lokale
- musik- og billedskole.
- Gladsaxe Symfoniorkester spiller også i år nytårskoncert i rådhushallen,
og til sommer
- arrangerer folkedanserne igen stort Aldershvilestævne i slotsparken med
dansere og spillemænd fra hele landet.
- Og så får Gladsaxe besøg af Danmarks efter sigende eneste overlevende
hippieband, Stig Møller band, så mon ikke fredag d. 2. marts bliver en
rigtig "sikken´dejlig dag"..