Mandag d. 22. januar 2007
Ambitionen er et sundhedsvæsen i verdensklasse
- Region Hovedstaden skal have et sundhedsvæsen i verdensklasse.
- Det afslørede regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen under Region
Hovedstadens
- åbningskonference.
- Og der er lagt op til et tæt samarbejde mellem regionen og kommunerne,
som netop har
- indgået sundhedsaftaler omkring f.eks. hospitalsindlæggelser,
forebyggelse og genoptræning:
- "Jeg har store forventninger til, at lige præcis den del vil udvikle
sig", lyder det fra Vibeke Storm Rasmussen, formand for Regionsrådet.
"Samtidig med, at alle er med, så vil alle kommunerne have sit særpræg. Det
ved vi jo, kommunerne lægger meget vægt på. Og der håber jeg meget, vi kan
finde nye veje og et samspil, der kan udvikle sig. Fordi én idé kunne opstå
og blive til en model, man bare kører i Gladsaxe. Men en idé eller model
kunne måske også blive noget, man kunne tage med over i de generelle
aftaler, fordi den er så god, at det vil alle have glæde af.
Gladsaxe Ny Teater sikret overlevelse
- Efter forrygende anmeldelser af Gladsaxe Ny Teaters debutforestilling
Hamlet, er der fuld gang i billetsalget. Der bliver solgt i gennemsnit 500
billetter hver dag, og det sikrer teatrets overlevelse, siger teatrets
direktør Kasper Rostrup.
- "Det sikrer vores eksistens, var der ikke gang i billetsalget, var der
ikke overlevelse. Det gode salg betyder at der kommer penge ind, det hele
løber rundt og det er alfa og omega".
- Kasper Rostrup er overrasket over at billesalget går så godt, for
grundet teatrets sene start har der ikke været forsalg via Arte og andre
teaterordninger.
Trafiksikkerhed ønskes forbedret i rundkørsel
- Det er kun et spørgsmål om tid før, der sker alvorlige uheld. Det mener
en gruppe borgere, der bor op til rundkørslen Marienborg Allé / Søborg Park
Allé. De har rettet henvendelse til Gladsaxe kommune for at få forbedret
trafiksikkerheden i rundkørslen. Henvendelsen bliver på foranledning af
Søren Søndergård fra Enhedslisten behandlet på Trafik- og teknik udvalgets
møde i dag.
Vidner søges til røveri mod 87-årig
- Gladsaxe politi søger vidner til et røveri mod en 87-årig kvinde, der
torsdag aften ved 19.30-tiden blev angrebet bagfra og frarøvet sin taske.
- Kvinden var kommet med toget fra København, og hun mener, at røveren kan
værre fulgt efter hende fra Kildebakken station. Men da angrebet skete
bagfra, har den 87-årige intet signalement at videregive, ud over, at der er
tale om en mand.
- Derfor vil politiet gerne i kontakt med personer, der har kørt i samme
tog som den 87-årige kvinde, og som måske har observeret noget mistænkeligt.
3000 vil kvitte tobakken
- 3000 af Gladsaxes rygere vil have hjælp til at lægge tobakken væk for
altid, men kommunen har kun plads til 90 af gangen på kommunens
rygestopkurser. Alligevel håber sundhedskoordinator Morten Ørsted Rasmussen
at rygerne vil forsøge at lægge cigaretterne på hylden på egen hånd.
- "Vi kører i øjeblikket 6 kurser, og vi planlægger ikke at udvide. Vi
tilrettelægger rygestop-kurserne efter hvor mange henvendelser vi får, og
behovet er ikke større lige nu. Derfor håber jeg at rygerne vil forsøge at
kvitte tobakken på egen hånd. Undersøgelser viser at jo flere gange man
forsøger, jo bedre lykkes det".
- Kommunens Sundhedsafdeling er kommet frem til antallet af rygere via
spørgeskemaundersøgelser og register-udtræk, som er en del af den snart
færdige sundhedsprofil for Gladsaxes Borgere.