80% af morgentrafikken på Værebrovej i Bagsværd er gennemgående kørsel – og
det skal det aldeles ikke være, mener beboerne på vejen. Særligt ikke efter
parallelvejene med forbindelse til Hillerødmotorvejen blev etableret.
- Men en stor del af trafikanterne fra ring 4 vælger altså i dag at dreje
fra ved Ny Hjortespringvej og videre ad Værebrovej. Men det bliver der nu
gjort noget ved, siger souschef i Gladsaxe kommunes vejafdeling, Martin
Willerup:
- "Vi vil gerne forsøge med et gennemkørsel forbudt skilt placeret ved
ring 4 ved Ny Hjortspringvej. Men vi skal lige spørge Værløse kommune, hvori
skiltet skal placeres, om lov, ligesom politiet skal sige god for det.
Desuden vil Vejdirektoratet se nærmere på lyssignalet på broen, som måske
kan gøres mindre attraktivt for de gennemkørende trafikanter".
- Vejdirektoratet vil også se nærmere på, om forholdene ved
højresvingsbanen på ring 4 ved parallelvejene kan forbedres.