Onsdag d. 16. Maj 2007


Danmark mangler handlingsplan for blinde og svagtseende

I Norge, Sverige, Finland og Island har man den – en national handlingsplan for blinde og svagtsynede, som specielt sigtet på at hjælpe de svagtseende med at transportere sig rundt i samfundet. Men i Danmark halter vi bagefter, og det har alvorlige konsekvenser som stor isolation til følge, fortæller Birger Hey, medlem af Dansk Blindesamfund i Lyngbytaarbæk, rudersdal og Gladsaxe-kredsen. I sin daglige gang oplever han blandt andet vejspærringer uden spær, vejskilte midt på fortorvet eller grene og hække som vokser vildt. Konsekvensen er smadrede briller og for mange svagtseende betyder de manglende hensyn, at de ikke bevæger sig ud, men bliver isolerede.
Socialdemokratiet ønsker at indføre en national handlingsplan for blinde og svagtseende, men har endnu ikke fremlagt forslaget i Folketinget.

Vand til Herlev

To dage i januar sidste år mistede Herlev kommune halvdelen af borgernes vandforsyning, da der skete brud på Søndersøledningen.
Gladsaxe kommune hjalp med nødvand fra tre brandhaner, så der var vand nok til alle i Herlev.
Belært af den erfaring vil Herlev nu gerne have etableret en permanent vandledning til nødforsyning fra Gladsaxe ved Krogshøjvej langs Klausdalsbrovej til Ingefærhaven.
Prøver har vist, at Gladsaxe, bortset fra i spidsbelastningstiden, kan levere 200 kubikmeter vand pr. time, uden det influerer på vandtrykket hos Gladsaxes egne borgere.
Derfor er der lagt op til en godkendelse af projektet, når miljøudvalget i dag ser nærmere på den sag.

For en halv million blinde alarmer

Selvom der bliver opkrævet 3.500 kroner for hver gang, brandvæsnet forgæves kører ud alarmeret af en automatisk brandalarm, ABA i daglig tale, så rykkede Gladsaxe brandvæsen ud til hele 168 af slagsen sidste år.
Dermed blev der skrevet bøder, eller afgifter om man vil, ud for over en halv million kroner.
23 gange gik de automatiske alarmer i gang, hvor de reelt også skulle det, altså ved opståen af brand. Men de fleste udkald via ABA-anlæggene sker forgæves, ofte pga. håndværkerfejl eller fejlkonstruktioner, som det eksempelvis flere gange har vist sig hos NNEs store flotte hovedkvarter.
Her er der lavet udsugning efter alle kunstens regler, og indsugning af frisk luft. Eller rettere, det skulle have været frisk luft. Men når vinden er i en bestemt retning, så er det ikke den friske luft, der bliver suget ind, men derimod det, som netop er blevet suget ud. Og det har til tider været en god blanding af røg fra køkkenet og røg og damp fra et naturgasanlæg - en cocktail, der til sammen har fået sat gang i de automatiske alarmer.
Der er i alt tilsluttet 142 automatiske brandalarmeringsanlæg til Gladsaxe brandvæsens vagtcentral, fremgår det af den seneste udrykningsstatistik.

Tandklinikker bliver dyrere

Det bliver dyrere at bygge nye store tandklinikker på to skoler i Gladsaxe som afløsere for de nuværende på hver enkelt skole.
Licitationsresultatet ligger nemlig langt over de millioner, der er lagt ind i budgettet, og det er lige ved 11 millioner kroner.
Ombygningen af klinikerne på Høje Gladsaxe skole og Værebro skole samt etableringen af en tandreguleringsklinik på Stengård skole er derfor blevet gennemgået med tættekam for at finde besparelser. Men selv når der er luget kraftigt ud og oven i købet genbrugt stole, bor og skalpeller fra de gamle klinikker, så vil der stadig mangle en million kroner, som skal bevilges ekstraordinært.
Der er specielt to områder, hvor priserne er steget kraftigt, og det er på installationerne og klinikinventaret.

Unge har det svært

De ryger hash, har problemer med selvværdet og skærer i sig selv. Billedet af de unge som henvender sig på Gladsaxes ungdomscenter Pilegården er ikke rosenrødt, fortæller leder af centeret Turid Rørtveit ungdomsrådgiver Rasmus Møller. De unge henvender sig blandt andet anonymt til ungerådgivningen, som kan lytte til de unge og give råd.