Fredag d. 25. Maj 2007
Gratis frugt til elever på specialskole giver bedre trivsel
- I to måneder har specialskolen Lundevang som forsøg uddelt et stykke
gratis frugt til eleverne om formiddagen. Og dét har været en succes.
- Alt for mange børn mødte op i skole uden at have spist morgenmad, uden
madpakke eller uden penge til frokost. Det var et problem. Men så tog
Lundevang skole sagen i egen hånd.:
- "Vi ville prøve at se, om børnene ville det fysisk bedre af at få et
stykke frugt hver dag. Og det kan jo være svært at evaluere på, men vi har
prøvet, og det har faktisk været en succes. Alle børn har været glade for
det og vi har kunnet konstatere, at børnene har fået en bedre trivsel, vi
synes, de er gladere i frikvarteret i hvert fald", fortæller
viceskoleinspektør Maibrit Torp Neergaard.
- Der går i øjeblikket ca. 65 elever på specialskolen Lundevang.
Lad legene begynde
- I dag ankommer flere hundrede unge idrætsfolk fra hele verden til
Gladsaxe.
- De kommer for at deltage i Gladsaxe Games. Det er anden gang det
internationale
- idrætsstævne for kommunens venskabsbyer løber at stablen. Og Bagsværd
Atletik Club
- husker de første Gladsaxe Games i 2004 som en god oplevelse på trods af
sportsmæssig
- nedtur:
- "Vi måtte sande, at de udenlandske børn var betydeligt bedre end os. Men
vores deltagere på det tidspunkt var også 2 år yngre. Så de fik tæsk!",
fortæller Hammeken fra Bagsværd Atletik Club, som også deltager i Gladsaxe
Games i weekenden.
Minisnegl i Bagsværd
- Så er sumpvindelsneglen fundet i Bagsværd Sø.
- På initiativ af Danmarks Naturfredningsforenings Gladsaxe-afdeling har
biolog Kåre Fog nærstuderet et område af søen nedenfor Radiomarken. Og det
var der, den knappenålshoved store, eller rettere, lille snegl blev fundet,
formentlig for første gang. Faktisk fandt padde- og snegleeksperten hele
seks eksemplarer på bare 10 minutter.
- Den bette snegl optræder på EU-habitatdirektivets liste II og er dermed
en beskyttet dyreart.
- Sumpvindelsneglene blev fundet i en lille lysning med noget muddervand
omkranset af elletræer, angiveligt et ideelt levested for sneglen, der også
bærer navnet Vertigo moulinsiana.
- Kortlægningen af dyrelivet i og ved søen sker i forbindelse med
fredningsbestræbelserne for Bagsværd Sø.
Hjemmeside skal hjælpe med affaldsklager
- Bliver affaldsposen ikke tømt og står haveaffaldet for længe, vil
borgerne fra 1. april 2008 kunne gå direkte ind på kommunens hjemmeside og
gøre opmærksom på fejlen. Det nye web-site skal gøre sagsgangen for borgerne
lettere, og samtidig sikre, at kommunen bliver opmærksom på svigt i
affalds-fjernelsen, siger formand for Miljø-udvalget Trine Henriksen.
- "Hvis man fx ikke har fået afhentet sit affald, kan man indberette det
på hjemmesiden, og på den måde sikrer man at de ansvarlige får besked og får
det rettet op. Samtidig sker der en registrering af fejlene, som indgår i
vores kvalitetskontrol. Et vist antal fejl vil udløse en bode for
renovatøren".
- Den nye web-side kommer til at hedde Reno-Web og bliver tilgængelig i
april 2008.
Cykelfest og gode ben 2. pinsedag
- Er man til landevejsløb eller måske bare gode ben, ja så er det 2.
pinsedag det sker,
- når den lokale cykelklub C.C. Gladsaxe kører sit traditionsrige
forårsløb. "Det er altid noget særligt, at køre ens eget løb", siger
klubformand Peter Linderod.
Spejdere skal begejstres
- Den kommer til at stå brandslangefodbold, tovtrækning fra kano,
krydsning af Københavns havn i tømmerflåde og mange flere spektakulære
øvelser når InterAction 2007 går for sig.
- Projektet er et såkaldt begejstringsarrangement, der skal styrke
fællesskabsfølelsen blandt Gladsaxes seniorer og unge ledere i alle de
uniformerede ungdomskorps, spejderne og FDFerne.
- InterAction kører hen over en weekend, og har netop fået bevilget en
underskudsgaranti på arrangementet på 20.000 kr. af folkeoplysningsudvalget.